Information til fjernvarmeforbrugere om Indefrysningsordningen

17. oktober 2022

Kender du din varmeprisaftale?

Lige nu er der mange fjernvarmeforbrugere, der gerne vil tale med os. Mange er usikre på de stigende energipriser, deres forbrug og Folketingets beslutning om at tilbyde en indefrysningsaftale for dele af fjernvarmeprisen til nogle varmeforbrugere

Måske gælder det også dig?

Indefrysningsordningen – hvad betyder det for dig?

Folketinget har sidst i september vedtaget, at nogle fjernvarmeforbrugere midlertidigt kan få indefrosset en del af deres regning for fjernvarme. Ordningen vil være gældende fra den 1. januar 2023.

Det er kun forbrugere hos fjernvarmeselskaber med en samlet pris for et standardhus over 26.000 kr. inkl. moms, der bliver omfattet af indefrysningsordningen. Et standardhus er på 130 m² og har et varmeforbrug på 18.100 kWh. Og indefrysningsordningen vil kun være gældende for den del af varmeprisen, der er over 26.000 kr. inkl. moms, og som skal afregnes efter den 1. januar 2023.

Du er som fjernvarmeforbruger hos Aulum Fjernvarme IKKE berettiget til at søge om henstand via Indefrysningsordningen, da vores årlige varmepris for et standardhus ikke overstiger grænsen på 26.000 kr. inkl. moms. Det koster hos Aulum Fjernvarme i 2022 kr. 21.635,60 inkl. moms at opvarme et standardhus.

 

Hvis du vil vide mere

Du er naturligvis velkommen til at henvende dig til os, hvis du er i tvivl.